Edgar Ætheling

(Omdirigeret fra Edgar Atheling)

Edgar Ætheling eller Eadgar II (ca. 1051 – ca. 1126) blev født i Ungarn grundet farens eksil. Han blev udråbt som konge af England, men aldrig kronet. Han var det sidste medlem af det kongelige angelsaksiske hus i England, der opretholdt en formel forestilling om at være konge af England.

Edgar Ætheling
Personlig information
Født1050'erne Rediger på Wikidata
Kongeriget Ungarn Rediger på Wikidata
Død1100-tallet, 1125 Rediger på Wikidata
England, Storbritannien Rediger på Wikidata
FarEdvard den landflyktige Rediger på Wikidata
MorAgatha, Edvard den landflyktiges hustru Rediger på Wikidata
SøskendeMargrethe af Skotland,
Cristina Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAristokrat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Edgar var også kendt som "Den lovløse". Hans angelsaksiske tilnavn Ætheling eller som det blev stavet i samtiden, Æþeling betyder "mand af adeligt blod" eller "prins" og blev brugt om kongens sønner.

Baggrund

redigér

Edgar blev udråbt som konge ved et møde hos de vise mænd kaldet witan, én eller få dage efter at kong Harold Godvinson døde i Slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Edgar blev aldrig kronet, men underkastede sig Vilhelm Erobreren ca. otte-ni uger senere. Han var da omtrentlig 13 eller 14 år gammel.

Edgar var den eneste søn af Edward den landflygtige, arving til den engelske trone, og barnebarn af kong Edmund 2. af England, kaldet "Jernside". Da hans far døde i 1057 blev Edgar udråbt som arving af Edvard Bekenderen. Edgar blev opdraget ved Edvards hof sammen med sine to søstre, Margrethe (som senere blev Margrethe af Skotland) og Christina.

Kravet på den engelske trone

redigér

Da kongen døde i januar 1066 var Edgar alt for ung til at kunne forsvare landet mod invasion, og valget af ham som konge efter Harolds død var mere end et symbol på trods og udfordring mod de normanniske styrker end et reelt samlingspunkt. Alligevel forsøgte han at forsvare sit land. Edgar stolede hovedsageligt på støtte fra ærkebiskop Stigand og jarlene Edwin af Mercia og Morcar af Northumbria, og da denne støtte blev svækket indenfor nogle få dage hos witan (de vises møde), blev Edgar tvunget til at underkaste sig Vilhelm Erobreren ved Berkhamsted. Det skete henad begyndelsen af december 1066.

Alliance med Skotland

redigér

Vilhelm behandlede Edgar godt og fik ham på et tidspunkt sendt til sit hof i Normandiet. Alligevel sluttede Edgar sig til jarlene Edwin og Morcars oprør i 1068 og efter at nederlaget flygtede han til kong Malcolm III af Skotland med sin mor og to søstre. Året efter giftede Malcolm sig med Edgars søster Margrethe og påtog sig at støtte Edgars forsøg på at erobre den engelske trone, blandt andet ved at føre en hærstyrke ind i England, måske lige så meget for sin egen skyld.

Edgar indgik desuden alliance med Svend Estridsen, konge i Danmark og nevø af Knud den Store (som englænderne kender som Canute of Denmark). Svend Estridsen mente, at han efter at kong Harald Hårderåde af Norge var død, selv havde et retskrav på den engelske trone.

Anetavle

redigér
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Edgar af England
 
 
 
 
 
 
 
8. Ethelred 2. den Rådvilde
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Ælfthryth
 
 
 
 
 
 
 
4. Edmund Jernside
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Thored
 
 
 
 
 
 
 
9. Ælfgifu af York
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Edward den landflygtige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
5. Ealdgyth
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Edgar the Ætheling
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Agatha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Eksterne henvisninger

redigér
Foregående:
Harold Godvinson
1066-1066
Konge af England
1066
Efterfølgende:
Vilhelm Erobreren
1066-1087