Kaliningrad oblast

russisk eksklave ved Østersøen mellem Polen og Litauen

Kaliningrad oblast (russisk: Калининградская область, tr. Kaliningradskaja oblast) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 15.125 km² og 994.599 (2023)[1] indbyggere. Oblastens administrative center er placeret i byen Kaliningrad, der har 489.735 (2023)[2] indbyggere. Andre større byer i oblasten er Sovetsk (russisk: Советск) med 38.614 (2023)[3] indbyggere, og Tjernjakhovsk (russisk: Черняховск) med 35.705 (2023)[4] indbyggere.

Kaliningrad oblast
russisk: Калининградская область
Kaliningradskaja oblast
Oblast
Nationalsang: ingen
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Nordvestlige
Økonomisk region Kaliningrad
Officielle sprog Russisk
Administrativ center Kaliningrad
Areal 15.125 km² (nr. 77)
Indbyggertal 994.599 (2023)[1] (nr. 54)
Grundlagt 7. april 1946
Lovgivende forsamling Oblast duma
 - Guvernør Nikoláj Tsukánov
(Forenede Rusland)
Tidszone UTC+2
Kalininggrad oblasts placering i Rusland
Kalininggrad oblasts placering i Rusland
Kalininggrad oblasts placering i Rusland
Hjemmeside: Officiel hjemmeside
Detaljeret kort over Kaliningrad oblast

Geografi

redigér

Kaliningrad Oblast er en eksklave uden landforbindelse til det egentlige Rusland, men udelukkende landegrænse til EU-landene Litauen og Polen og kystlinje til Østersøen. Oblastens største flod er Pregolja, der opstår ved sammenløbet af Instrutj og Angrapa og udmunder i Østersøen via Wisłabugten. Pregoljas længde er 123 km,[5] medregnet Angrapa er længden 292 km.

Historie

redigér

Landområdet, hvor oblasten ligger, var tidligere en del af den tyske provins Østpreussen, der havde været under tysk indflydelse siden Den Tyske Orden besejrede og fordrev det baltiske folkeslag Gammelpreussere i midten af 1200-tallet. I de efterfølgende århundreder foregik en omfattende germanisering og tysk kolonisering af området. I 1800-tallet uddøde det gammelpreussiske (baltiske) sprog, og gammelpreusserne var fuldstændigt germaniserede.

Den 29. august 1944 under 2. verdenskrig nåede sovjetiske tropper grænsen til Østpreussen. I januar 1945 indtog den Røde Hær hele Østpreussen med undtagelse af området omkring Königsberg. Mange indbyggere flygtede mod vest på dette tidspunkt. I de sidste dage af krigen blev over to millioner af beboerne evakueret ad søvejen. Den resterende befolkning på omkring 300.000 tyskere blev idømt tvangsarbejde.

Potsdam

redigér

Ved slutningen af krigen i 1945 blev byen en del af Sovjetunionen, som en del af den russiske SFSR, indtil den endelige bestemmelse af territoriale spørgsmål på Potsdamkonferencen:

"VI. CITY OF KÖNIGSBERG AND THE ADJACENT AREA
The Conference examined a proposal by the Soviet Government that pending the final determination of territorial questions at the peace settlement the section of the western frontier of the Union of Soviet Socialist Republics which is adjacent to the Baltic Sea should pass from a point on the eastern shore of the Bay of Danzig to the east, north of Braunsberg and Goldap, to the meeting point of the frontiers of Lithuania, the Polish Republic and East Prussia.

The Conference has agreed in principle to the proposal of the Soviet Government concerning the ultimate transfer to the Soviet Union of the city of Koenigsberg and the area adjacent to it as described above, subject to expert examination of the actual frontier.

The President of the United States and the Prime Minister of the United Kingdom have declared that they will support the proposal of the Conference at the forthcoming peace settlement."[6]

dansk: VI. BYEN KÖNINGSBERG OG DET TILGRÆNSENDE OMRÅDE
Konferencen behandlede et forslag fra den sovjetiske regering, at indtil den endelige bestemmelse af territoriale spørgsmål på fredskonferencen skulle den del af den vestlige grænse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, der støder op til Østersøen, passere fra et punkt på den østlige bred af Gdańskbugten mod øst, nord for Braunsberg og Goldap, til sammenløbet af grænserne for Litauen, den Polske Republik og Østpreussen.

Konferencen har indvilgede i principperne i forslaget fra den sovjetiske regering vedrørende den endelige overførsel af byen Koenigsberg og området, der støder op til byen, som beskrevet ovenfor, med forbehold eksperters undersøgelse af den faktiske grænse, til Sovjetunionen.

Præsidenten for Amerikas Forenede Stater og premierminister i Det Forenede Kongerige erklærede, at de vil støtte konferencens forslag ved den kommende fredsaftale.

Byer og byområder i Kaliningrad Oblast

redigér
Nutidigt navn Tidl. tysk navn Russisk navn Indbyggere
1. januar 2006
Kaliningrad Königsberg Калининград 423.651
Sovetsk Tilsit Советск 43.048
Tjernjakhovsk Insterburg Черняховск 41.680
Baltijsk Pillau Балтийск 33.255
Gusev Gumbinnen Гусев 28.051
Svetlyj Zimmerbude Светлый 21.805
Gvardejsk Tapiau Гвардейск 13.552
Neman Ragnit Неман 12.320
Zelenogradsk Cranz Зеленоградск 12.266
Pionerskij Neukuhren Пионерский 11.761
Gurjevsk Neuhausen Гурьевск 11.132
Svetlogorsk Rauschen Светлогорск 10.918
Polessk Labiau Полесск 7.570
Mamonovo Heiligenbeil Мамоново 7.500
Bagrationovsk Preußisch Eylau Багратионовск 6.773
Ozjorsk Darkehmen Озёрск 5.357
Jantarnij Palmnicken Янтарный 5.346
Slavsk Heinrichswalde Славск 4.979
Nesterov Stallupönen Нестеров 4.889
Pravdinsk Friedland Правдинск 4.439
Ladusjkin Ludwigsort Ладушкин 3.802
Krasnoznamensk Lasdehnen Краснознаменск 3.518
Zjeleznodorozjnij Gerdauen Железнодорожный 2.857
Primorsk Fischhausen Приморск 2.118

Kendte personer fra Kaliningrad Oblast

redigér
  • Immanuel Kant, filosof mm.
  • Aleksei Leonov, kosmonaut
  • Viktor Patsayev, kosmonaut

Referencer

redigér
  1. ^ a b 26. Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2018 года, Federal State Statistics Service, hentet 23. januar 2019.
    www.bbc.com (fra Wikidata).
  2. ^ Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2023 года (с учётом итогов Всероссийской переписи населения 2020 г.), Federal State Statistics Service, hentet 23. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2023 года (с учётом итогов Всероссийской переписи населения 2020 г.), Federal State Statistics Service, hentet 23. august 2023 (fra Wikidata).
  4. ^ Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2023 года (с учётом итогов Всероссийской переписи населения 2020 г.), Federal State Statistics Service, hentet 23. august 2023 (fra Wikidata).
  5. ^ Statens vandvejsregister: Pregolja, (russisk), hentet 11. maj 2015.
  6. ^ "THE POTSDAM DECLARATION". Hentet 2. april 2009.

Eksterne henvisninger

redigér

54°48′N 21°25′Ø / 54.8°N 21.42°Ø / 54.8; 21.42