Opfindelsernes Bog/De musikalske Instrumenter.: Forskelle mellem versioner

 

'''Fløjten.''' Vi faa fremdeles andre Former af Instrumenter, naar Tonen ikke frembringes ved vibrerende elastiske Legemer, der sætte Luften i Røret i Svingninger, men ved at en Luftstrøm slaar an mod en modstaaende Kant. En hul Nøgle, hvori vi blæse, viser os den simple Form, hvori de Gamles Pantløjte paa den mest primitive Maade træder os imøde. Vi kalde de Instrumenter, som grunde sig paa dette Princip, fløjteagtige. Man maa forøvrigt ikke hermed forvexle de antike Instrumenter, som gaa under Navnet »Fløjte«. Allerede den gamle Mythe — efter hvilken Pallas Athene bortkastede den Fløjte, hun havde opfundet og forbandede den, der atter tog den op, fordi Gudinden, udlet af Juno og Venus, først i Idas Kilde havde opdaget, hvorledes hendes. Ansigt dkæmmedes, naar hun blæste paa den — maate have været tilstrækkelig til at overbevise Oldgranskerne om, at det Instrument, som de Gamle betegnede med Ordet ''aulos'', slet ikke kan forvexles med vor Fløjte. Den ofte omtalte Kjendsgjerning, at de gamle Virtuoser, naar de spillede paa »Fløjte«, for ikke at sprænge Kinderne, lagde et Læderbind om Kinder og Mund, leder snarere til den Formodning, at dette Instrument har lignet vor Oboe eller Klarinet. Virkelig ser man ogsaa paa gamle Afbildninger, at den saakaldte Fløjte er et konisk Instrument med tre til fem Lydhuller og paa den nedre Ende hyppig forsynet med en Lydtragt.