Opfindelsernes Bog/Lynaflederen.: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Bisgaard (diskussion | bidrag) m katfix |
Bisgaard (diskussion | bidrag) m opsætning |
||
Linje 7:
| noter=
}}
<center><font size="4">'''Lynaflederen.'''</font></center>
[[Billede:Opfindelsernes bog2 fig298.png|thumb|Fig. 298. Tordenvejrets Theori.]]
[[Billede:Opfindelsernes bog2 fig299.png|thumb|Fig. 299. Lynafleder med to Ledninger.]]
Line 16 ⟶ 14:
[[Billede:Opfindelsernes bog2 fig303.png|thumb|Fig. 303 Steinheils Lynafleder.]]
[[Billede:Opfindelsernes bog2 fig304.png|thumb|Fig. 304. stanglynafleder.]]
<poem>'''Indledende Bemærkninger.''' Man har ikke altid været i Stand til at forklare hvad Lyn og Torden er, og hvorledes disse Fænomener fremkomme. Man har saaledes villet gjøre gjældende, at Lynet opstod ved en Antændelse af »visse Gasarter i Atmosfæren«, og selv Descartes mente, at Lynet var et Lysfænomen, der skyldtes ejendommelige Skyformationer, som medførte en meget betydelig Varmeudvikling, og at Tordenen opstod, naar tunge Skymasser pludseligt fra en betydelig Højde styrtede ned paa lavere liggende Skylag.
Da Elektrisermaskinen imidlertid blev opfundet, bevirkede de Forsøg, man anstillede med den, at man snart fik Øjet op for, hvorledes det egentlig forholdt sig med disse Fænomener, og at man tidligere havde søgt at forklare dem paa en helt fejlagtig Maade.
Line 99 ⟶ 98:
Den ved Lynet fremkaldte Udladning af Ledningen, vil da springe fra den indre Plade over paa Pladen d og bliver derfra ført til Jorden.
'''Lynafledere ombord paa Skibe.''' Paa Søen, hvor der ikke findes andre i Vejret ragende Gjenstande end Skibenes slanke og spidse Rejsninger, er man selvfølgelig overordentlig udsat for, at Lynilden slaar ned i disse. Ombord paa Skibene, navnlig dog paa Krigsskibe, har man derfor i de sidste halvhundrede Aar anvendt Lynildsledere
Ogsaa naar Krigsskibene ere oplagte i Flaadens Leje, ere de forsynede med Lynildsledere. Over hver Mastetop lægges nemlig en Masteballie for at beskytte Masten mod Vejrliget, og i den opadvendte Bund af denne Ballie er der anbragt en Gaffel, hvori der lægges en Jernkjæde, som gaar over alle Masterne og lægges i lignende Gafler paa Enden af Bougsprydet og paa Hakkebrædtet, hvorfra den hænger ned i Vandet.
William Napier henledede i Aaret 1813 det engelske Admiralitets Opmærksomhed paa, at det hidtil fulgte Beskyttelsessystem ikke kunde anses for fuldt betryggende. Han havde nemlig ved flere forskjellige Lejligheder været Vidne til Ulykkestilfælde ombord ved Lynnedslag; saaledes var Lynet engang slaaet ned i hans Skib strax udenfor Toulons Havn og havde bogstavelig splintret baade Stormasten og Mesanmasten, lige fra Toppen og helt ned til Dækket; ved samme Nedslag var en Matros bleven dræbt, og tre andre saarede af Lynet. En anden Gang, i Port-Mahon, dræbte et Lyn, der slog ned paa hans Skib, ikke mindre end 15 Matroser.
Fysikeren Harris foreslog et nyt System: i selve Masterne er der indsat et tilstrækkelig bredt Kobberbaand, som fører ned til en Kobberplade, der er anbragt paa Kjølsvinet; denne Kobberplade er atter sat i ledende Forbindelse med Vandet ved Hjælp af mægtige Kobberbolte, som gaa gjennem Kjølen. Her findes altsaa til enhver Tid en fuldstændig Ledning, og der skal heller ikke være indtruffet noget Uheld ved Lynnedslag siden dette System i Aaret 1842 blev indført ombord paa de engelske Krigsskibe.
I Aaret 1830 havde man forsøgsvis anbragt dette Slags Lynildsledere ombord paa 30 engelske Krigsskibe, og man havde med Flid valgt saadanne, der skulde have Station under de mest forskjellige Himmelegne, saaledes i Middelhavet, i de ostindiske og vestindiske Farvande, ved Sydspidsen af Afrika o. s. v. Fra 1830—1842 vare disse Skibe mange Gange udsatte for de voldsomste Tordenvejr, og Lynet slog ikke sjeldent ned i dem, men altid uden at gjøre Skade. I det samme Tidsrum blev 40 andre Skibe i den engelske Marine, der ikke vare forsynede med Lynildsledere af dette Slags, mere eller mindre alvorligt beskadigede ved Lynnedslag.
[[Kategori:Opfindelsernes bog|Lynaflederen]]
| |||