Opfindelsernes Bog/Galvanoplastiken.: Forskelle mellem versioner

| forrige=[[Opfindelsernes Bog/Det elektriske Lys.|Det elektriske Lys.]]

| næste=[[Opfindelsernes Bog/Magnetismen.|Magnetismen.]]

| afsnit=Galvanoplastiken.

| forfatter=André Lütken

| noter=

}}

<center><font size="4">'''Galvanoplastiken.'''</font></center>

<poem>'''Den galvaniske Strøms kemiske Virkninger.''' I enhver sammensat kemisk Forbindelse ere Bestanddelene af forskjellig elektrisk Kvalitet, i Henhold til hvilken de vilde indtage forskjellige Pladser i den elektriske Spændingsrække. Vand bestaar saaledes af Ilt og Brint, af hvilke den førstnævnte er negativ i Forhold til Brinten, og denne positiv i Forhold til Ilten. Naar begge Poltraadene, Elektroderne, som de kaldes, fra et tilstrækkelig stærkt Batteri nedsænkes i Vand, saaledes at Strømmen kan gaa over fra den ene Pol til den anden, begynder der strax en Adskillelse af Vandet i dets Bestanddele — hvad vi allerede have set finde Sted i selve Voltas Søjle —; Ilten, som er Vandets elektronegative Bestanddel, gaar til den positive Pol, Anoden, medens den elektropositive Brint gaar til den negative Pol, Katoden. Begge Luftarterne udvikles i Form af smaa Blærer ved Polspidserne, hvor de da kunne opsamles paa den Maade, som er vist i Fig. 320. Man faar da dobbelt saa meget Brint som Ilt, da det jo er i dette Forhold, at disse to Luftarter ere forenede med hinanden i Vandet.

Allerede i Aaret 1800 havde man fundet, at Vandet kan adskilles; i Aaret 1806 godtgjorde Humphrey Davy, at det var muligt at adskille Alkalierne og de alkaliske Jordarter, som man tidligere havde antaget for ikke sammensatte Legemer; han paaviste, at de vare saakaldte Ilter, det vil sige Forbindelser mellem et Metal og Ilt. I Potaske fandt man Metallet Kalium, i Soda Natrium, og han paaviste, at Kalcium, Magnium, Aluminium og Silicium ere Hovedbestanddelene i Kalk-, Talk-, Lerjord og Kisel. Byggende paa denne Erfaring udviklede Kemien sig nu hurtigt og sikkert.