Opfindelsernes Bog/Magnetismen.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Bisgaard (diskussion | bidrag)
nyt afsnit
 
Bisgaard (diskussion | bidrag)
m opsætning
 
Linje 2:
| forrige=[[Opfindelsernes Bog/Galvanoplastiken.|Galvanoplastiken.]]
| næste=[[Opfindelsernes Bog/Elektromagnetismen.|Elektromagnetismen.]]
| titel=Opfindelsernes Bog
| afsnit=Magnetismen.
| forfatter=André Lütken
| noter=
}}
 
<center><font size="4">'''Magnetismen.'''</font></center>
[[Billede:Opfindelsernes bog3 fig329.png|thumb|Fig. 329. Et Bjergkompas.]]
 
[[Billede:Opfindelsernes bog3 fig326.png|thumb|Fig. 326. Armering af en naturlig Magnet.]]
[[Billede:Opfindelsernes bog3 fig327.png|thumb|Fig. 327. Magnetisme ved Fordeling.]]
[[Billede:Opfindelsernes bog3 fig328.png|thumb|Fig. 328. En Hesteskomagnet med Armatur.]]
[[Billede:Opfindelsernes bog3 fig329.png|thumb|Fig. 329. Et Bjergkompas.]]
 
<poem>'''Indledende Bemærkninger.''' Der findes i Naturen en Sten, som er mørk og uden Glans, men som dog er meget mere værdifuld end de kostbareste Diamanter. Den kan hverken anvendes til Smykker eller forarbejdes til noget Slags Redskab; den Nytte, som den gjør, maa altsaa tilskrives ganske ejendommelige Egenskaber ved den. Naar man lader en saadan Sten glide hen gjennem en Æske med Jernfilspaaner, mærker man ogsaa snart, at den maa være i Besiddelse af mærkværdige Kræfter; thi en stor Mængde af Filspaanerne hæfte sig fast ved den og tage sig ud som om det var Skjæg, der pludseligt var voxet ud af Stenen; de gruppere sig derhos navnlig paa to modsatte Steder. Naar vi lægge Stenen paa et Stykke Træ, der flyder paa Vandet, vil den, hvorledes vi end dreje Træstykket, altid vende sig og vise i en bestemt Retning, saaat et vist Punkt stedse peger mod Nord, og et vist stedse mod Syd. Og disse to mærkværdige Punkter, som paa Grund af de Stillinger, de indtage, kaldes Nordpol og Sydpol, ere netop dem, hvortil Filspaanerne navnlig fæste sig.
Vi behøve vel næppe at sige, at denne Sten er det under Navn af Magnet eller Magnetsten bekjendte Mineral. Det er et Slags Jernmalm, der rimeligvis skylder Lynets Paavirkning sine ejendommelige Egenskaber, og som er et Jernilteoxydul, en Forbindelse, der kun adskiller sig fra almindelig Jernrust ved at indeholde en Smule mindre Ilt. Dets Navn skriver sig fra den lydiske By Magnesia, i hvis Nærhed man først skal have fundet denne Malm; den blev ogsaa kaldt den lydiske Sten, Herkules' Sten m. m. og benyttedes allerede af Oldtidens Præster til deres religiøse Bedragerier.