Operation Gladio

Gladio (Italiensk, fra latin gladius, gladiatorens sværd) er kodenavnet på et hemmeligt NATO-program der organiserede modstandsgrupper i Europa under den kolde krig. Grupperne skulle aktiveres hvis deres land blev invaderet af Warszawapagten. I Danmark eksisterede netværket blandt andet under navnet Absalon.^[1] De danske netværk er blevet anklaget for at spionere og planlægge angreb mod danske kommunister.^[2]

24. oktober 1990 afslørede den italienske premierminister, Giulio Andreotti, eksistensen af Gladio, en hemmelig paramilitær milits, hvis oficielle mål var at udkæmpe en guerillakrig bag fjendens linjer i tilfælde af et angreb fra warszawapagt-landene. Andreotti fortalte det italienske parlament at NATO længe i det skjulte havde trænet partisaner til dette formål.^[3][4][5] Ansporet af problemerne med at oprette partisanorganisationer i det besatte Europa under 2. verdenskrig, trænede og bevæbnede CIA, det britiske MI6 og NATO partisangrupper i de europæiske NATO-lande. Grupperne skulle udkæmpe en guerillakrig hvis landene blev erobret. Operation Gladio foregik i alle NATO-landene, og endda i neutrale lande (Østrig, Finland og Sverige)^[6] samt Schweitz, et af de lande der havde en parlamentarisk høring om emnet, og Spanien før indlemmelsen i NATO i 1982. Gladio blev først koordineret af Clandestine Commitee of the Western Union (CCWU), der blev dannet i 1948.^[7] Efter dannelsen af NATO i 1949 blev CCWU integreret i Clandestine Planning Committee (CPC), der blev dannet i 1951, og styret af SHAPE, NATO's europæiske kommando. Ifølge historikeren Daniele Ganser der forsker i emnet, blev der i 1957 dannet endnu et hemmeligt kommandocenter, Allied Clandestine Committee (ACC), på ordre fra NATO's øverstbefalende i Europa (SACEUR). Denne militære struktur gav en udpræget amerikansk kontrol med de hemmelige "stay-behind" netværk i Vesteuropa, fordi SACEUR traditionelt var en amerikansk general, der rapporterede til Pentagon. ACC's opgaver var at udvikle netværkenes kapacitet og organisering af baser i Storbritannien og USA. I krigstid skulle ACC planlægge "stay-behind" operationer i samarbejde med SHAPE. Ifølge den tidligere CIA chef William Colby var det "et omfattende program."^[8]

Eksistensen af Gladio, en af de bedst bevarede hemmeligheder fra den kolde krig, er nu vidt anerkendt. Belgien, Italien og Schweitz har holdt parlamentariske høringer om emnet. Det der stadig er kontroversielt er den påståede forbindelse mellem Gladio medlemmerne, og terroristangreb. En NATO talsmand nægtede 5. november 1990 ethvert kendskab til, eller forbindelse til Gladio^[9] og har siden nægtet at kommentere på emnet. ^[10] Det amerikanske udenrigsministerium har indrømmet Gladios eksistens, men har nægtet enhver forbindelse til terrorisme, der angiveligt skulle have fundet sted i Italien og Grækenland.^[11]

I Italien er Gladios paramilitære grupper blevet anklaget for at have udført dusinvis af terrorbombninger, der officielt blev tilskrevet venstreorienterede grupper som de Røde Brigader. Resultatet af terrorbombningerne skulle angiveligt være at stoppe det "historiske kompromis" mellem de italienske kristendemokrater og det italienske kommunistparti. Angiveligt for at forhindre at kommunistiske bevægelser i vesteuropa fik magt.^[12][13][14] Nogle forskere påstår at det sande mål var at øge den amerikanske kontrol med europa.^[15][16][17]

I 2000 konkluderede en rapport fra det italienske venstreparti, "Gruppo Democratici di Sinistra l'Ulivo" at USA havde støttet spændingerne i Italien, for at stoppe kommunistpartiet fra at få udøvende magt i landet. En rapport sagde at massakrer, bombeangreb og militære aktioner var blevet organiseret eller støttet af personer i den italienske stat, og af personer der kunne kobles til amerikanske efterretningstjenester.^[18][19]