Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1856-1929)

Nikolaj Nikolajevitj ( Russisk: Николай Николаевич): 6. november 1856-5. januar 1929), storfyrste af Rusland, general og øverstkommanderende for den russiske hær i starten af 1. verdenskrig.

Nikolaj blev også kaldt junior for at adskille ham fra sin far, Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1831-1891). I familien var han kendt som onkel Nikolasha.

Storfyrst Nikolaj Nikolajevitj Junior blev født i 1856 som den ældste søn af storfyrst Nikolaj Nikolajevitj Senior og Alexandra Petrovna af Oldenborg. Nikolaj Senior var tredje søn af kejser Nikolaj 1. af Rusland og kejserinde Alexandra Feodorovna, en prinsesse af Preussen.

Foruden Nikolaj fik forældrene endnu en søn, Peter Nikolajevitj af Rusland, og de to brødre var tæt knyttet gennem hele deres liv. Nikolaj fik aldrig nogen børn og storfyrst Peters eneste søn, Roman Petrovitj af Rusland blev hans arving.

Nikolaj og hans nærmeste familie blev kendt som Nikolajevitji-grenen af den russiske kejserfamilie.

Nikolaj blev i 1907 gift med Anastasia af Montenegro, der var datter af kongen af Montenegro. Hun var fraskilt fra et andet medlem af kejserfamilien. Anastasia var søster til Peters hustru, Militza af Montenegro

Ægteskabet var lykkeligt og de delte mange fælles interesser. Ægteskabet var barnløst.

Parret var begge dybt religiøse og havde en hang til mysticisme. De var sammen med Peter og Militza kendt for at have introduceret flere mystikere for kejserinde Alexandra Feodorovna, heriblandt Rasputin.

Anastasia var også ivrig panslavisk og anti-tyrkisk, og hun forstærkede de holdninger i Nikolaj.

Kort efter udbruddet af 1.Verdenskrig blev Nikolaj udpeget som øverstkommanderende for de russiske styrker. Han havde ikke deltaget i planlægningen og forberedelserne op til krigen, og han havde aldrig tidligere ledet en hær i felten.

I 1915 blev Nikolaj erstattet som øverstkommanderende af kejser Nikolaj 2. af Rusland.

Efter revolutionen bosatte Nikolaj og resten af Nikolajevitji-grenen sig i Frankrig. Han blev en ledende kraft i det russiske eksil-miljø og blev beskyttet af fransk politi og loyale kosakker.

Han stod i korrespondance med enkekejserinde Maria Feodorovna og afviste storfyrst Kirill Vladimirovitj af Ruslands proklamering som overhoved for Romanov-familien.

Nikolaj døde i 1929 i Antibes og blev begravet i Frankrig.