Spring til indhold

Paul 1. af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul 1. af Rusland
Kejser af Rusland
Regerede1796 - 1801
Ægtefælle
Wilhelmina Louise af Hessen-Darmstadt
Sophie Marie Dorothea af Württemberg
Børn
FarPeter 3. af Rusland
MorKatharina 2. af Rusland
Født1. oktober 1754
Skt. Petersborg
Død23. marts 1801
Skt. Petersborg
HvilestedPeter og Paul Katedralen
Paul I af Rusland af Vladimir Borovikovsky

Paul I af Rusland (Па́вел I Петро́вич; Pavel Petrovich) (1. oktober 1754 - 23. marts 1801), kejser af Rusland mellem 1796 og 1801. Paul var officielt søn af kejser Peter 3. af Rusland og kejserinde Katharina 2. af Rusland.

Familie og ungdom

Paul blev født i 1754. Hans opvækst og opdragelse blev styret af kejserinde Elisabeth af Rusland. Kort efter sin fødsel blev han taget fra hans forældre og placeret under hendes varetægt.

Der har længe været spekuleret i hvem der var Pauls fader. Hans moder havde flere elskere og hans far var mest sandsynlig hans moders elsker, Sergej Saltykov.

Paul blev som barn betragtet som intelligent og køn. Senere udviklede han sig mindre heldigt, og hans manglende egenskaber bekymrede folk omkring ham. Han blev opdraget af den dygtige statsmand grev Nikita Ivanovich Panin.

Da hans fader blev afsat ved et kup i 1762 og Katarainda 2. blev regende kejserinde var der mange der blev skuffet over, at hun ikke nøjedes med at udråbe sig som regent for Paul.

Hans forhold til moderen blev aldrig godt, og hun behandlede ham heller ikke særlig venligt. På grund af deres dårlige forhold frygtede Paul at Katarina ville overse ham i arvefølgen og udpege hans ældste søn til sin efterfølger, hvilket dog aldrig skete.

Ægteskaber

Storfyrstinde Natalja Alexeevna

Paul blev i 1773 gift med prinsesse Wilhelmina Louise af Hessen-Darmstadt, der i Rusland antog navnet Natalja Alexeevna. Ægteskabet var lykkeligt, men i 1776 døde storfyrstinde Natalje i barselssengen med en søn, der heller ikke overlevede.

Paul var i sit andet ægteskab gift med prinsesse Sophie Marie Dorothea af Württemberg, der i Rusland antog navnet Maria Feodorovna.

Parret fik sammmen 10 børn, heriblandt Alexander 1. af Rusland, Nikolaj 1. af Rusland og dronning Anna af Nederlandene.

De to første sønner blev taget fra deres forældre og opdraget af Katharina, mens de efterfølgended børn fik lov at blive hos ders forældre.

Tronfølger

Paul og Maria Feodorovna fik Pavlovskslottet som bolig kort efter deres ægteskab, og fra 1783 boede de på Gattjinaslottet, udenfor Skt. Petersborg. Her kunne Paul gøre som det passede hamog han fik en hærenhed han kunne træne som han ville, akkurat som hans officielle fader havde gjort.

Kejser

Da Paul blev kejser var en af hans første gerninger at finde hans moders testament for at undersøge om hun havde udpeget hans søn Alexander som efterfølger.

Paul indførte i 1797 Romanov-familiens huslove, der var gældende til den russiske revolution i 1917, De regulerede hvem der kunne arve tronen, kejserfamiliens medlemmers rang, titler, indkomst, hvem de kunne gifte sig med og andet der vedrørte dynastiet. Der kom ændringer og tilføjelser af senere kejsere, men de grundlæggende regler bestod. Blandt andet indeholdt lovene den specielle regel, at en eventuel enkekejserinde var højere rangerende end en kejserinde, og således var landets førstedame.

Paul blev i 1801 myrdet af utilfredse officerer.

Foregående: Russiske zarer Efterfølgende:
Katharina 2. Alexander 1.


KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi