Spring til indhold

US Open 1969

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
US Open 1969
Arrangement
ArrangørUnited States Lawn Tennis Association
Turnering nr.89
Dato(er)28. august - 9. september 1969
SpillestedWest Side Tennis Club, Forest Hills
VærtsbyNew York City, USA
UnderlagGræs
KategoriGrand slam
Præmiesum$ 125.000
Vindere
HerresingleAustralien Rod Laver  (2. titel)
DamesingleAustralien Margaret Court  (3. titel)
HerredoubleAustralien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle  (1. titel)
DamedoubleFrankrig Françoise Dürr
USA Darlene Hard  (1. titel)
Mixed doubleAustralien Margaret Court
USA Marty Riessen  (1. titel)

US Open 1969 var den 89. udgave af de amerikanske tennismesterskaber gennem tiden og den anden udgave af mesterskabet i tennissportens åbne æra under navnet US Open. Det var den fjerde grand slam-turnering i 1969, og den blev spillet i West Side Tennis Club i Forest Hills, New York City, USA i perioden 28. august - 9. september 1969.

Herresinglemesterskabet blev vundet af Rod Laver, som i finalen besejrede Tony Roche med 7-9, 6-1, 6-2, 6-2, og som dermed vandt mesterskabet for anden gang. Laver havde også vundet de øvrige tre grand slam-titler i herresingle i 1969, og dermed blev han den første spiller i den åbne æra, der fuldførte en ægte grand slam.

Damesingletitlen blev vundet af Margaret Court efter finalesejr på 6-2, 6-2 over Nancy Richey. Det var tredje gang, at australieren vandt US Open-mesterskabet i damesingle, og det var hendes 16. grand slam-titel i damesingle i hendes karriere. Nancy Richey var i hendes sjette og sidste grand slam-finale i single.

I herredoubleturneringen gik sejren til Ken Rosewall og Fred Stolle, som i finalen vandt over Charlie Pasarell og Dennis Ralston med 2-6, 7-5, 13-11, 6-3, og som dermed vandt den anden grand slam-titel i herredouble som makkere, idet de tidligere havde vundet French Open 1968. Triumfen var Rosewalls ottende og Stolles niende grand slam-titel i herredouble i karrieren.

Sejren i Damedoublemesterskabet gik til Françoise Dürr og Darlene Hard, som dermed vandt deres første og eneste grand slam-titel som makkere. Hard vandt dermed det amerikanske damedoublemesterskab for sjette gang, og det var hendes 13. og sidste grand slam-titel i damedouble i karrieren. For Dürr var det den første sejr i US Open-mesterskabet i damedouble og den fjerde grand slam-titel i damedouble i hendes karriere. I finalen vandt den fransk-amerikanske duo med 0-6, 6-4, 6-4 over Margaret Court og Virginia Wade.

Mixed double-mesterskabet blev vundet af Margaret Court og Marty Riessen, som i finalen besejrede Françoise Dürr og Dennis Ralston med 7-5, 6-3. Det var Courts sjette mixed double-titel i New York, mens Marty Riessen vandt sin første titel.

Præmier

Den samlede præmiesum for US Open 1969 androg $ 125.000.

Pengepræmier
Resultat Herresingle Damesingle Herredouble Damedouble Mixed double
Pr. spiller Pr. par
Vindere $ 16.000 $ 6.000 $ $ $
Finalister $ $ $ $ $
Semifinalister $ $ $ $ $
Kvartfinalister $ $ $ $ $
1/8-finalister $ $ $ $ $
1/16-finalister $ $ $ $ $
1/32-finalister $ $ $ - $
1/64-finalister $ - - - -

Resultater

Vindere og finalister

Der blev afviklet fem mesterskabsrækker, og finaleresultaterne for disse mesterskaber er angivet nedenfor.

Kategori Række Vinder Finalist Finaleresultat
Senior Herresingle Australien Rod Laver Australien Tony Roche 7–9, 6–1, 6–2, 6–2
Damesingle Australien Margaret Court USA Nancy Richey 6–2, 6–2
Herredouble Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
USA Charlie Pasarell
USA Dennis Ralston
2–6, 7–5, 13–11, 6–3
Damedouble Frankrig Françoise Dürr
USA Darlene Hard
Australien Margaret Court
Storbritannien Virginia Wade
0–6, 6–4, 6–4
Mixed double Australien Margaret Court
USA Marty Riessen
Frankrig Françoise Dürr
USA Dennis Ralston
7–5, 6–3

Nedenfor er resultaterne fra ottendedelsfinaler og frem i singlerækkerne samt fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne angivet. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.

Herresingle

Hovedturneringen i herresingle havde deltagelse af 128 spillere, hvoraf 17 havde kvalificeret sig fra den forudgående kvalifikationsturnering, hvor 52 spillere spillede om de sidste ledige pladser i hovedturneringen.

Mesterskabet blev vundet af Rod Laver, som i finalen besejrede Tony Roche med 7-9, 6-1, 6-2, 6-2, og som dermed vandt mesterskabet for anden gang. Laver havde også vundet de øvrige tre grand slam-titler i herresingle i 1969, og dermed blev han den første spiller i den åbne æra, der fuldførte en ægte grand slam.

Den forsvarende mester, Arthur Ashe, tabte i semifinalen til den senere vinder, Rod Laver, med 6-8, 3-6, 12-14.

Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1  Australien Rod Laver 6 4 4 6 6  
16  USA Dennis Ralston 4 6 6 2 3     1  Australien Rod Laver 4 8 13 6    
 USA Roy Barth 3 0 3       9  Australien Roy Emerson 6 6 11 4    
9  Australien Roy Emerson 6 6 6           1  Australien Rod Laver 8 6 14      
4  USA Arthur Ashe 7 6 6 6         4  USA Arthur Ashe 6 3 12      
14  Spanien Manuel Santana 5 1 8 4       4  USA Arthur Ashe 8 6 6    
6  Australien Ken Rosewall 6 7 4 6     6  Australien Ken Rosewall 6 3 4      
 Rumænien Ilie Năstase 1 5 6 3         1  Australien Rod Laver 7 6 6 6  
11  Spanien Andrés Gimeno 6 3 1 7 3       3  Australien Tony Roche 9 1 2 2  
 USA Butch Buchholz 4 6 6 5 6      USA Butch Buchholz 1 7 7 0    
13  USA Pancho Gonzalez 3 12 5 0     3  Australien Tony Roche 6 9 5 6    
3  Australien Tony Roche 6 10 7 6         3  Australien Tony Roche 3 6 4 6 8
10  Australien Fred Stolle 6 6 2 6         2  Australien John Newcombe 6 4 6 3 6  
 Storbritannien Roger Taylor 4 2 6 3       10  Australien Fred Stolle 9 6 1 4 11
15  USA Marty Riessen 6 3 4 23     2  Australien John Newcombe 7 3 6 6 13  
2  Australien John Newcombe 4 6 6 25    

Damesingle

Damesinglemesterskabet havde deltagelser af 64 spillere og blev vundet af Margaret Court, der var seedet som nr. 2, efter finalesejr på 6-2, 6-2 over Nancy Richey (seedet 6). Det var tredje gang, at australieren vandt US Open-mesterskabet i damesingle, idet hun tidligere havde vundet titlen i 1962 og 1965, og det var den 16. grand slam-titel i damesingle i hendes karriere. Nancy Richey var i sin sjette og sidste grand slam-finale i single.

Den forsvarende mester, Virginia Wade, tabte i semifinalen til den senere vinder, Margaret Court, med 5-7, 0-6.

Ottededelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
 USA Peaches Bartkowicz 6 6    
 Frankrig Françoise Dürr 4 2        USA Peaches Bartkowicz 2 2    
7  USA Rosie Casals 6 6     7  USA Rosie Casals 6 6    
 USA Peggy Michel 3 1         7  USA Rosie Casals 5 3    
3  USA Billie Jean King 6 6         6  USA Nancy Richey 7 6    
 USA Denise Carter 1 3       3  USA Billie Jean King 4 6  
6  USA Nancy Richey 3 6 6   6  USA Nancy Richey 6 8    
 Storbritannien Winnie Shaw 6 4 2       6  USA Nancy Richey 2 2  
 Australien Lesley Hunt 7 0         2  Australien Margaret Court 6 6  
5  Storbritannien Virginia Wade 9 6       5  Storbritannien Virginia Wade 6 6    
 USA Valerie Ziegenfuss 2 4     4  USA Julie Heldman 4 3    
4  USA Julie Heldman 6 6         5  Storbritannien Virginia Wade 5 0  
 Australien Karen Krantzcke 7 6         2  Australien Margaret Court 7 6    
 Storbritannien Christine Janes 5 2        Australien Karen Krantzcke 0 7  
 USA Emilie Burrer 0 2     2  Australien Margaret Court 6 9    
2  Australien Margaret Court 6 6    

Herredouble

Herredoubleturneringen havde deltagelse af 64 par, og sejren gik til det femteseedede australske par, Ken Rosewall og Fred Stolle, som i finalen vandt over de useedede amerikanere Charlie Pasarell og Dennis Ralston med 2-6, 7-5, 13-11, 6-3, og som dermed vandt den anden grand slam-titel i herredouble som makkere, idet de tidligere havde vundet French Open 1968.

For Ken Rosewall var triumfen karrierens ottende grand slam-titel i herredouble og den anden ved US Open-mesterskabet i herredouble, idet han allerede i 1956 vandt sin første titel med Lew Hoad som makker. Stolle vandt sin niende grand slam-titel i herredouble i karrieren, og det var samtidig hans tredje triumf i New York City. De første to kom i 1965 og 1966, begge gange med Roy Emerson som makker.

De tabende finalister, Pasarell og Ralston, kunne møde forholdsvis udhvilede op til finalen, eftersom de i deres kvartfinale og semifinale i alt kun havde spillet ca. 1½ sæt. Først måtte John Newcombe og Tony Roche allerede midt i andet sæt opgive at fuldføre kvartfinalen mod amerikanerne, hvorefter Roy Emerson og Rod Laver meldte afbud til opgøret i semifinalen.

Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
4 2r        
USA Charlie Pasarell
USA Dennis Ralston
6 3          
USA Charlie Pasarell
USA Dennis Ralston
w o        
4
Australien Roy Emerson
Australien Rod Laver
6 6 6       4
Australien Roy Emerson
Australien Rod Laver
           
USA Jim McManus
USA Jim Osborne
3 1 4          
USA Charlie Pasarell
USA Dennis Ralston
6 5 11 3  
5
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
6 6 6           5
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
2 7 13 6  
USA Butch Buchholz
Sydafrika Ray Moore
3 4 2         5
Australien Ken Rosewall
Australien Fred Stolle
6 10 6    
Australien Dick Crealy
Australien Allan Stone
14 1 10       2
Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
1 8 4      
2
Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
16 6 12      

Damedouble

Sejren i damedoublemesterskabet, hvor 32 par deltog, gik til andenseedede Françoise Dürr og Darlene Hard, som dermed vandt deres første og eneste grand slam-titel som makkere. Hard vandt det amerikanske damedoublemesterskab for sjette gang, og det var hendes 13. og sidste grand slam-titel i damedouble i karrieren. For Dürr var det den første sejr i US Open-mesterskabet i damedouble og den fjerde grand slam-titel i damedouble i hendes karriere. I finalen vandt den fransk-amerikanske duo med 0-6, 6-4, 6-4 over Margaret Court og Virginia Wade, som var seedet som nr. 3.

Det var første gang i mesterskabets historie (på tværs af alle rækker), at en finale blev vundet af en spiller eller et par, der havde tabt første sæt med 0-6. Finalen var vinderparret tredje tresætskamp i træk, eftersom de også i kvart- og semifinalen måtte brug tre sæt for at gå videre.

Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
1
USA Rosie Casals
USA Billie Jean King
6 6    
USA Peaches Bartkowicz
USA Julie Heldman
2 0       1
USA Rosie Casals
USA Billie Jean King
7 7    
3
Australien Margaret Court
Storbritannien Virginia Wade
7 6     3
Australien Margaret Court
Storbritannien Virginia Wade
9 9    
Frankrig Gail Chanfreau
Australien Lesley Hunt
5 1         3
Australien Margaret Court
Storbritannien Virginia Wade
6 4 4
USA Emilie Burrer
USA Linda Tuero
3 4         2
Frankrig Françoise Dürr
USA Darlene Hard
0 6 6
USA Mary-Ann Curtis
USA Valerie Ziegenfuss
6 6      
USA Mary-Ann Curtis
USA Valerie Ziegenfuss
3 6 1
Storbritannien Winnie Shaw
Storbritannien Joyce Williams
6 3 1   2
Frankrig Françoise Dürr
USA Darlene Hard
6 3 6  
2
Frankrig Françoise Dürr
USA Darlene Hard
3 6 6  

Mixed double

Mixed double-mesterskabet havde deltagelse af 51 par og blev vundet af Margaret Court og Marty Riessen, som i finalen besejrede Françoise Dürr og Dennis Ralston med 7-5, 6-3. Det var Courts sjette mixed double-titel i New York og hendes 18. grand slam-titel i alt i mixed double. Marty Riessen vandt til gengæld sin første titel ved US Open. Parret havde tidligere på sæsonen også vundet Australian Open 1969 (delt med Fred Stolle og Ann Jones) og French Open 1969, og de manglede således kun Wimbledon-titlen for at have fuldført en grand slam i mixed double i 1969. De havde imidlertid ikke stillet op som makkere ved Wimbledon-mesterskaberne 1969, hvor Court havde spillet sammen med Ken Fletcher og nået semifinalen, og Riessen havde dannet par med Rosie Casals og var blevet slået kvartfinalen.

Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
Storbritannien Peter Curtis
USA Mary-Ann Curtis
w o    
New Zealand John McDonald
Storbritannien Christine Janes
         
Storbritannien Peter Curtis
USA Mary-Ann Curtis
1 1    
4
Australien Dick Crealy
Storbritannien Virginia Wade
4 3     5
USA Dennis Ralston
Frankrig Françoise Dürr
6 6    
5
USA Dennis Ralston
Frankrig Françoise Dürr
6 6         5
USA Dennis Ralston
Frankrig Françoise Dürr
5 3  
6
Danmark Torben Ulrich
USA Julie Heldman
6 6         2
USA Marty Riessen
Australien Margaret Court
7 6  
USA Vic Seixas
USA Doris Hart
4 4       6
Danmark Torben Ulrich
USA Julie Heldman
3 2  
Australien Ken Rosewall
USA Rosie Casals
4 3     2
USA Marty Riessen
Australien Margaret Court
6 6    
2
USA Marty Riessen
Australien Margaret Court
6 6    

Kilder / eksterne henvisninger