Spring til indhold

Asteroide

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over de indre asteroider. De hvide prikker er asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane
Kort over de ydre asteroider. De orange pletter er Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider
Asteroide (243) Ida

En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne). Pr. 5. maj 2017 kendes mere end 729.626 asteroider[1] og de fleste befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.[2]

Om asteroider

[redigér | rediger kildetekst]

Ordet asteroide er afledt af det græske ord asteroeides, der betyder stjernebarn. Betegnelsen, der stammer fra 1800-tallet, hvor kikkertobservationer af stjernehimlen for alvor tog fart, har overlevet til vore moderne tider. Asteroider er dog ikke små stjerner, men småplaneter, klippestykker og fragmenter. Der findes fire store medlemmer af asteroidebæltet, nemlig Ceres, Pallas, Juno og Vesta, hvor Ceres (nu kategoriseret som en dværgplanet) er den største med en diameter på ca. 1.000 km og Juno den mindste med en diameter på ca. 250 km. Af de 250.000 kendte asteroider er langt de fleste små asteroider, og de fleste af dem er lokaliseret i baner mellem Mars og Jupiter, men mange vagabonderer også på bedste beskub rundt i vores solsystem. F.eks. er der ikke mindre end 300 asteroider, der er så nær Jordens bane, at de med et lille "skub" kan bringes på kollisions-kurs med Jorden. Desuden er der mindst 240 Apollo-asteroider og 568 Aten-asteroider, der krydser Jordens bane, de såkaldte nærjordsasteroider (eller NEO, fra engelsk: near-earth-objects).

Nogle asteroider er låst til en planet som Jupiters asteroider. De kaldes trojanske asteroider efter en gruppe af Jupiters fastlåste asteroider. Jorden har låst flere asteroider til sin bane: (3753) Cruithne, 2002 AA29 og 2010 SO16.

Nogle af de ydre asteroider som Kentaurerne minder om kometer.

Et faremoment

[redigér | rediger kildetekst]

Mange mener da også, at det var et asteroidenedslag, der for ca. 65 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Resterne af nedslaget kan ses på og ud for Yucatán-halvøen i Mexico. Der er tale om et gigantisk krater – kaldet Chicxulub – på gennemsnitligt 170 km i diameter; dog er det næsten borteroderet. Asteroiden, der slog ned, menes at have været ca. 10 km i diameter, og udløste en kraftig eksplosion. Nedslaget antages at have udløst kraftige jordskælv og tsunamier. Det anslås, at 18.000 km3 klipper, støv og aske ved begivenheden blev hvirvlet op i atmosfæren.

Risikoen for, at en asteroide rammer Jorden, bedømmes efter Torino-skalaen.

Uvarslet besøg af mindre asteroide

[redigér | rediger kildetekst]

Den 25. juli 2019 var Jorden tæt på at blive ramt af asteroiden ”2019 OK” på omkring 57-130 meter i diameter. Asteroiden blev først opdaget få dage før den passerede Jorden i en afstand på 73.000 km, med næsten 10 kilometer i sekundet. Afstanden var blot en femtedel af afstanden til Månen. Satellitter der befinder sig i den Geostationære bane befinder sig i 36.000 km højde over Jorden.[3]

Asteroidesonder

[redigér | rediger kildetekst]

Bemærk at kun NEAR, Hayabusa og Dawn er deciderede asteroidesonder.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ JPL - Minor Planet Center Hentet 5. maj 2017
  2. ^ Vi er blevet ramt... Videnskab.dk. Marts, 2012
  3. ^ "Stor asteroide susede tæt forbi Jorden næsten uden varsel". tv2.dk. 26. juli 2019.