Faktaboks

Abraham Kurland
Født
10. juni 1912
Død
14. marts 1999

Abraham Kurland var en dansk-jødisk bryder, der betegnes som en af Danmarks bedste brydere nogensinde. Han repræsenterede den jødiske idrætsforening Hakoah og konkurrerede i stilarten græsk-romersk brydning.

Abraham Kurlands karriere

Abraham Kurland

Abraham Kurland. Foto fra 1930'erne.

I mere end 800 brydekampe kunne Abraham Kurland løfte armene i triumf, med sølvmedaljen ved De Olympiske Lege i Los Angeles i 1932 som den helt store triumf, bare 20 år gammel. To år efter vandt Abraham Kurland tillige sølv ved EM – en bedrift, han gentog i 1935.

Abraham Kurland var derfor en af de helt store favoritter ved OL i Berlin i 1936, den kontroversielle slutrunde, som Adolf Hitler brugte som propaganda for sit tyske naziregime. På trods af at Hakoah insisterede på at adskille sport og politik, endte Abraham Kurland med at melde afbud til legene. Beslutningen er beskrevet i DR-dokumentaren "Fanget i Hitlers spil" (2021), som skildrer danske atleters skæbnevalg op mod OL i Berlin.

Efter karrieren

Efter sin aktive karriere fungerede Abraham Kurland som træner og var med, da bryderen Bjarne Ansbøl vandt sølv ved VM i USA i 1962.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.