Asterix | lex.dk – Den Store Danske

Asterix i albummet *Asterix i trøjen* (1967). Asterix lader sig indrullere i den romerske hær og rejser til Afrika for at redde en ung mand. Asterix og Obelix rejste flittigt til forskellige dele af den antikke verden. Deres rejser inkluderer foruden Afrika blandt andet Tyskland (*Asterix et les Goths/Asterix og goterne*, 1961), Storbritannien (*Astérix chez les Bretons/Asterix og briterne*, 1966), og endda Amerika (*La Grande Traversée/Asterix opdager Amerika*, 1975). I hvert album, der foregår i udlandet, møder karaktererne stereotyper for hvert land, karikeret med udgangspunkt i franske normer.

©Goscinny-Uderzo/Gutenberghus.

Licens: Begrænset anvendelse

Asterix er en fransk tegneseriefigur skabt af tegneren Albert Uderzo og forfatteren René Goscinny. Med et skarpt blik på samfundet, historien og menneskets natur er Asterix blevet mere end blot en tegneseriefigur – han er blevet et symbol på fransk kulturel stolthed og modstand. Tegneserien har ikke blot underholdt; gennem seriens humor og kulturelle relevans har den også skabt et globalt fællesskab.

Faktaboks

Også kendt som: Les Aventures d'Astérix le Gaulois

Tegneserien Asterix udspiller sig omkring år 50 f.v.t. i det nuværende Frankrig, hvor den lille temperamentsfulde galliske kriger Asterix sammen med sin bedste ven, den sindige Obelix, igen og igen støder sammen med romerne.

Asterix – oprindelse og tidlig succes

Skaberne af Asterix Albert Uderzo og René Goscinny.

Albert Uderzo og René Goscinny

Af Ukendt/AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Asterix optrådte første gang i magasinet Pilote den 29. oktober 1959. Siden er tegneserien blevet oversat til over 100 sprog. De tidlige bind, Astérix le Gaulois/Asterix og hans gæve gallere (1959), La Serpe d’or/Asterix og trylledrikken (1960) og Astérix et les Goths/Asterix og goterne (1961), høstede betydelig anerkendelse og blev hurtigt populære.

Tegneseriens humor og form

Humoren i Asterix-tegneserierne drejer sig ofte om ordspil, karikaturer og ironiske stereotyper på moderne europæiske nationer og franske regioner. I de første albums var meget af humoren specifikt fransk, hvilket forsinkede oversættelsen af serierne til andre sprog; man frygtede, at vittighederne og historiens ånd ville gå tabt.

Dansk oversættelse

I Danmark formåede oversætteren Per Då (1921-2011) at transformere franske og latinske referencer til dansk kontekst og lune: en korsikansk høvding ved navn Ocatarinetabellatchitchix (Astérix en Corse/Asterix på Korsica) blev således oversat til Minamandavarfrakertemix.

Fortællingernes flertydighed

Et afgørende aspekt ved Asterix-sagaen er dens flertydighed: Forfatterne skabte komplekse historier med flere lag af betydning, hvor slapstick og ordspil blev blandet sammen med mere seriøse temaer (frihed, miljøbevidsthed m.m.).

Latterliggørelse af det moderne

Asterix og Obelix fra filmatiseringen af *Asterix i Amerika* (1994).

Asterix og Obelix

Af Ronald Grant Archive//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Generelt var fortællingerne båret af en trang til at latterliggøre det moderne samfund, og et tilbagevendende tema er således modstand mod moderne trends: moderne byggeri (se La Domaine des dieux/Byplanlæggeren), økonomisk liberalisme (se Obélix et compagnie/Obelix & Co. Aps.) m.m.

Publikationshistorie

Serien Asterix blev skrevet af Goscinny og illustreret af Uderzo indtil Goscinnys død i 1977. Herefter overtog Uderzo både skrivningen og tegningen indtil 2009, og han udvidede franchisen til også at omfatte film, merchandise og endda en temapark.

Efter 2009 blev serien fortsat af en ny duo: Jean-Yves Ferri (manuskript) og Didier Conrad (illustrationer). I 2023 overtog Fabcaro rollen som manuskriptforfatter, mens Conrad fortsatte som tegner. De seneste album har omhyggeligt undgået de karikaturer, både racemæssige og kønsbaserede, der opleveredes mindre stødende i 1960'erne og 1970'erne end senere hen, hvor de resulterede i beskyldninger om fordomme og misogyni.

Indflydelse og betydning

Asterix har haft stor indflydelse, ikke kun på tegneserier, men på populærkultur mere generelt. Uderzos illustrationer og Goscinnys manuskripter skabte en verden, der, selvom den var humoristisk og let, formidlede dybere budskaber om modstand og kulturel stolthed. Den galliske landsby er et mikrokosmos af modstand og udholdenhed, der symboliserer undertryktes ukuelige ånd, og Asterix-albums tilbyder på denne måde læserne en oplevelse af at kunne gå på opdagelse i stadig dybere lag, for hver genlæsning de foretager.

Uderzo bemærkede engang: "Når jeg dør, dør Asterix." Dette har vist sig ikke at holde stik. Serien lever stadig og trives med nye skabere, der sikrer, at Asterix forbliver en elsket del af tegneseriehistorien for fremtidige generationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tegneserier og -film

Hans-Christian Christiansen

lektor, ph.d., Copenhagen Business Academy