Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har 705 medlemmer, der vælges ved direkte valg i hver af EU’s 27 medlemsstater. Der afholdes valg til Parlamentet hver femte år, og antallet af medlemmer fordeles ud fra medlemsstaternes befolkningstal.

Danmark har 14 pladser i Europa-Parlamentet, men fra 2024 stiger tallet til 15. I indeværende valgperiode, som er 2019-2024, har partiet Venstre fire pladser, Socialdemokratiet tre pladser, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har hver to pladser, mens Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti hver har én plads.

Der har nu været afholdt 9 direkte valg til Europa-Parlamentet; i 1979, 1984, 1989, 1994, 1999, 2004, 2009, 2014 og 2019. Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet afviger betydeligt fra land til land og mellem de enkelte valg, men er faldet som gennemsnit for medlemsstaterne over tid bortset fra det seneste valg i 2019. Her steg den gennemsnitlige valgdeltagelse til 50,62 % efter at have været nede på 42,61 % i 2014.

I Danmark er valgdeltagelsen i nogle valgår gået op, mens den er faldet i andre. I 2019 satte stemmeprocenten imidlertid rekord ved et dansk europaparlamentsvalg, idet 66 % af befolkningen satte deres kryds.

I Europa-Parlamentet organiserer medlemmerne sig i politiske grupper og ikke efter nationalitet. Der er 7 politiske grupper i de nuværende Parlament. Desuden er nogle medlemmer ’løsgængere’ og altså ikke medlem af en politisk gruppe.

• Den største politiske gruppe i det nuværende Parlament er det Europæiske Folkeparti (EPP) med 187 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Det Konservative Folkeparti. Også Liberal Alliance vil tilslutte sig denne gruppe, hvis får kandidater valgt i 2024.
• Den næststørste gruppe er den Socialdemokratiske gruppe (S&D) med 146 medlemmer. Her sidder de tre danske socialdemokrater.
• Den tredje største gruppe er Renew Europe gruppen (RENEW) med 98 medlemmer. Her sidder de danske medlemmer fra både Venstre og Radikale Venstre. Også Moderaterne vil tilslutte sig denne gruppe, hvis de får kandidater valgt i 2024.
• Den fjerde største gruppe er gruppen Identitet og Demokrati (ID) med 76 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Dansk Folkeparti.
• Den grønne gruppe, også kaldet den Europæiske Fri Alliance (Grønne/EFA) har 67 medlemmer. De danske medlemmer fra Socialistisk Folkeparti sidder her. Også Alternativet vil tilslutte sig denne gruppe, hvis de får kandidater valgt i 2024.
• Gruppen de Europæiske Konservative og Reformister (EKR) har 62 medlemmer, men intet dansk medlem. Danmarksdemokraterne har dog meldt ud, at det er sandsynligt, at de vil tilslutte sig denne gruppe, hvis de får kandidater valgt i 2024.
• Endelig har gruppen den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe, også kaldet Nordisk Grønne Venstre, (GUE/NGL) 39 pladser i Parlamentet. Her sidder det danske medlem fra Enhedslisten.

I det daglige arbejde er Parlamentet organiseret i udvalg, fordelt efter de forskellige politiske områder. Udvalgene behandler de enkelte lovforslag. Parlamentarikerne fordeler sig i de forskellige udvalg. Når et udvalg bliver hovedudvalg i behandlingen af et lovforslag, vælger det en ordfører for forslaget, som skal skrive en betænkning/rapport. At blive ordfører på et forslag er en meget vigtig funktion i Parlamentet. Det er ordføreren, lobbyisterne først og fremmest vil mødes med, og det er ordføreren, der senere skal forhandle et kompromis på plads med Ministerrådet og EU-Kommissionen (triloger).

De politiske grupper får et antal ordførerskaber på baggrund af deres størrelse. De politiske grupper går så efter de lovforlag, de synes er vigtigst for dem at få ordførerskab på. Ordføreren er ansvarlig for at udarbejde et udkast til betænkning med diverse ændringer til forslaget fra Kommissionen. Udkastet til betænkningen drøftes i det ansvarlige udvalg, og der stemmes om udkastet i udvalget, inden betænkningen og ændringsforslagene sendes til afstemning i Parlamentets plenar, altså i parlamentssalen, hvor alle Europa-Parlamentets medlemmer har mulighed for at stemme.

• formænd for Europa-Parlamentet
• europaparlamentsvalg
• EU's lovgivningsproces
• EU-Kommissionen
• EU