Spring til indhold

Joen Bille

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joen Bille
FødtJoen Steensen Bille Rediger på Wikidata
11. april 1944 (80 år)
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
MorIrene Ibsen Bille Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBente Scavenius Rediger på Wikidata
BarnBeate Bille Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTv-skuespiller, stemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af 1. grad af Dannebrog (fra 2018) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joen Steensen Bille (født 11. april 1944Frederiksberg) er en dansk skuespiller.

Joen Bille er student fra Herlufsholm 1962. Han har gennemgået Privatteatrenes Elevskole og udgik fra Statens Teaterskole i 1969. Joen Bille debuterede på Det ny Teater som arbejderen Egon i Hvor gik Nora hen, da hun gik ud.

Bille har haft roller på bl.a. Det Danske Teater, Boldhus Teatret, Det kongelige Teater, Bristol Music Centers Teater og Folketeatret. Han var fast ansat ved Det Kgl. Teater 1975-1981 og fra 1978 også som instruktør.[1]

Blandt Joen Billes væsentligste skuespilleropgaver er Christian den 7. i Samtale om Natten i København, Kurt i DødsdansenPrivatteatret 1992, Grev Gert i Atterdag i Ridehuset 1993, Pastor Hale i HeksejagtFolketeatret 1994, Lucas i Kærlighedens kysHusets Teater 1999 og Gustav 3. i Den store rolleGrønnegårds Teatret 2000.

1985–1993 var han leder af instruktørlinjen på Statens Teaterskole og fra 2000 leder af dens skuespillerlinje.

Roller på tv

[redigér | rediger kildetekst]

I tv har man kunnet opleve ham i serierne Sulevælling som Ronnie Kahn, Huset på Christianshavn, Matador, hvor han spillede den unge Aage Holmdal, og i TV3's serie Hvide løgne 1999-2001, hvor han spillede overlægen. Han sås også som doktor Horsberg i Strandvaskeren fra 1978 og som professor Heiberg i Bryggeren fra 1996 og i en række andre tv-serier, fx Rejseholdet , Nikolaj og Julie og Klovn. I 2012 spillede han med i DR2s satireserie A-klassen.

Joen Bille er søn af forfatteren Josias Bille (1882–1961) og hustru, forfatter Irene Ibsen (1901–1985) og oldebarn både af den norske dramatiker Henrik Ibsen og af Bjørnstjerne Bjørnson. Han blev den 24. maj 1974 gift med kunsthistorikeren, mag. art. Bente Scavenius (f. 1944). Sammen har de to børn: skuespillerne Beate Bille og Peder Bille.

I 2014 udgav han bogen Villa Ibsen,[2] som omhandler hans berømte familie. Bogen fik en blandet modtagelse, der især fremhævede portrætter af forfatterens bedsteforældre Sigurd og Bergliot Ibsen som interessante. I fremstillingen af oldeforældrene tilføjer Bille lidt nyt og bygger i høj grad på ældre fremstillinger og populære forestillinger,[3] som er blevet kritiseret i nyere Ibsen-forskning. Biografien formidler dermed myterne om Henrik Ibsens vanskelige barndom, konfliktfyldte forhold til faren eller Knud Ibsen som en tyrannisk alkoholiker, myter som blev tilbagevist i Jørgen Haaves bog Familien Ibsen (2017). I modsætning til Billes påstande bemærker Haave, at Ibsen havde en god barndom, blev forkælet af sin far og var et arrogant barn, som udviklede en stærk patricieridentitet.[4] Ibsenforsker Ellen Rees skriver, at den historiske og biografiske forskning på Ibsen i det 21. århundrede har været præget af en 'revolution' i forståelsen af Ibsens liv,[5] og Ibsenforsker Jon Nygaard opsummerede i 2016 omvæltningen i forståelsen af Ibsens barndom som, at alle de populære forestillinger om Ibsen er forkerte.[6]

Udvalgt filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Film

Serier

  1. ^ "Joen Bille på Det Kongelige Teater". Arkiveret fra originalen 8. maj 2013. Hentet 13. april 2015.
  2. ^ Joen Bille, Villa Ibsen: Min mormors hus. En familiekrønike, Gyldendal, 2014, ISBN 9788702159042
  3. ^ Sindre Hovdenakk. "Familien er verst". Prosa. Hentet 2024-04-01.
  4. ^ Jørgen Haave, Familien Ibsen, Museumsforlaget, 2017
  5. ^ Rees, Ellen (2022). "Tropes Revisited: Evert Sprinchorn's Ibsen's Kingdom: The Man and His Works and Recent Historical Research in Ibsen Studies". Scandinavian Studies. 94 (4): 530-545. doi:10.5406/21638195.94.4.06.
  6. ^ Jon Nygaard (2016): «Alt du vet om Ibsen er feil» (foredrag), NRK

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]