parcel
Dansk
Etymologi
Fra fransk parcelle (grund).
Substantiv
parcel fælleskøn
- jordstykke der er udstykket af en større stykke
Bøjning
Bøjning af „parcel“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | parcel | parcellen | parceller | parcellerne |
| genitiv | parcels | parcellens | parcellers | parcellernes |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
|
Engelsk
Udtale
Substantiv
parcel (flertal parcels)