Jerngarden

Rumæniens højreradikale bevægelser spillede en væsentlig rolle i mellemkrigstiden. Modsat landets kommunister blev Jerngarden en massebevægelse, hvis støtte kulminerede ved valget i 1937 med ca. 16 pct. af alle stemmer. Lægges hertil de ca. 10 pct., som Alexandru C. Cuzas (1857-1947) National-Kristne Forsvarsliga (Liga Apărării Naţional-Creştine, forkortet LANC) fik ved samme valg, havde det radikale højre i mellemkrigstidens Rumænien opbakning fra 25 pct. af vælgerne.

Den rumænske fascisme som politisk bevægelse opstod i byen Iaşi i 1923 som en direkte reaktion mod 1923 grundlovens ligestilling af rumænere og andre nationaliteter, dvs. i praksis jøderne.

At fascismen opstod netop i regionen Moldavien, var ingen tilfældighed, for Moldavien oplevede i midten af det 1800-tallet en stor indvandring af polske og russiske jøder. Antallet af jøder i Moldavien blev fordoblet fra 1848 til 1859, hvor der levede 120.000 jøder i provinsen. Antallet af jøder i hovedstaden Bukarest udgjorde til sammenligning under 1 pct. Hovedparten af jøderne slog sig ned i byområderne, især i Iaşi, hvor de var meget synlige i gadebilledet.

Det, der forskrækkede de rumænske nationalister mest, var, at antallet af jødiske studerende på universitet i Iaşi i løbet af ganske få år blev meget stort og udgjorde halvdelen af alle studerende. Dette skete på et tidspunkt, hvor den rumænske nationalisme voksede sig stærk, og hvor de politiske partier ønskede frigørelse fra fremmed herredømme.

Derfor blev ikke blot studenter, men også professorer i Iaşi i vid udstrækning præget af antisemitismen. Den antisemitiske bevægelse havde også mange tilhængere også uden for universitetets mure, men det var studenterne og deres professorer, der ledede bevægelsen og gav den støtte og legitimitet.

Den fascistiske bevægelse begyndte, da professor Alexandru C. Cuza i 1923 grundlagde den nationalt kristelige forsvarsliga LANC. Dette skete, samtidig med at Corneliu Codreanu, der studerede på universitetet, samlede nogle studenter i en Kristen Studentersammenslutning. Begge organisationer skulle forsvare de nationale og kristelige rumænske traditioner mod "de fremmedes" (læs jødernes) indflydelse.

Ligaen optog i 1925 en søsterorganisation fra Bukarest ved navn Fascia Nationale Româna. Senere i 1925 opstod der splittelse mellem Cuza og den unge Codreanu, som fandt Cuza for borgerlig og moderat. Efter Codreanus opfattelse ville Cuza arbejde inden for de legale rammer, der allerede fandtes i det rumænske samfund. Codreanu ønskede ikke at være med i et almindeligt politisk parti, men derimod at arbejde i en tæt organiseret kampenhed, nærmest som et skib med ham selv som kaptajn på broen, hvor alle adlød kaptajnens order. Fra 1926 fandtes dermed to konkurrerende højreekstreme bevægelser: Cuzas Liga og Codreanus Legion.

Efter valget i 1926, hvor Cuzas LANC fik 125.000 stemmer og 10 pladser i parlamentet, grundlagde Codreanu en ny bevægelse, Ærkeengelen Mikaels Legion. Ærkeengelen Mikael med sværdet symboliserer magt. At studenterne i Iasi gjorde ærkeenglen til deres symbol, viser, at bevægelsen gik ind for vold.

I slutningen af 1920'erne hvor den økonomiske krise kunne mærkes, begyndte Legionen at vokse. Codreanu holdt møder i landsbyerne i det østlige Moldavien. Regeringen forsøgte at forhindre møderne ved at forbyde Codreanu at tale offentligt. Codreanu svarede på forbudet ved i landsby efter landsby at komme ridende på en hvid hest og sidde helt stille på hesten i stedet for at tale. Dette viste sig at være en meget overbevisende demonstration, som greb mange af de fattige bønder og landarbejdere. På denne måde slog Codreanu legionens eksistens fast i manges bevidsthed, og legionen begyndte i 1930 at samle mange tilhængere.

I sommeren 1930 opstår navnet Jerngarden som Legionens forsvarsorganisation. Jerngarden skulle beskytte legionen mod regeringens politi, når legionen holdt møder i landsbyerne. Navnet Jerngarden bliver efterhånden det navn, Codreanus bevægelse i almenhed blev kendt som i eftertiden.

Regeringen forbød i 1931 Codreanus legion. Bevægelsen levede ikke desto mindre videre i bedste velgående og kunne trods opløsningen stille op til valget i 1932, hvor den opnåede 5 pladser i parlamentet. Ved dette valg fik Cuzas LANC dobbelt så stor tilslutning. I 1933 kom det gamle liberale parti til magten for sidste gang, og det blev ensbetydende med en mere voldelig magtkamp mellem legionen og regeringen, som fortsatte med uformindsket styrke årtiet ud og helt frem til september 1940, hvor legionen kom med i regeringen.

I december 1933 kulminerede regeringens kampagne for at undertrykke Jerngarden. Politiet arresterede flere tusinde legionærer for at forhindre dem i at stemme ved det kommende valg. Legionens hævn kom allerede den 29. december, hvor Jerngarden myrdede den liberale regeringsleder Ion Duca (1879-1933). Morderne overgav sig til politiet, som slog dem ihjel med koldt blod. Magtkampen var dermed endt i en blodig spiral, og begge parter anvendte uden skrupler vold som middel.

Legionen genopstod under et nyt navn: Alt for fædrelandet (Totul pentru Tara), og under dette navn voksede Codreanus bevægelse sig så stor, at den ved valget i 1937 opnåede mere end 16 pct. af alle stemmer. Bevægelsen var organiseret i små enheder ("reder") spredt ud over hele Rumænien. Rederne bestod af nogle få legionærer, som sværgede troskab indtil døden for hinanden og bevægelsen. I 1935 fandtes der 4.200 reder, men allerede i slutningen af 1937 var der mere end 34.000. Hver rede bestod af mellem 3 og 13 personer. Med andre ord var fascismen en massebevægelse, der på sit højdepunkt i slutningen af 1930'erne også rådede over 12 landsdækkende blade. Man samlede 100.000 til demonstrationer i hovedstadens gader, da 2 ledende legionærer, der var faldet i den spanske borgerkrig skulle begraves i Bukarest.

Efter valget i 1937, hvor de 2 højreradikale partier tilsammen fik en fjerdedel af alle stemmer, indførte Kong Carol 2. i februar 1938 et kongeligt diktatur. Det nyvalgte parlament opløstes, og de politiske partier fik indskrænket deres handlefrihed. Herefter antog magtkampen mellem Legionen og Kongen en ny voldelig karakter. Jerngardens ledere sad nu fængslet. Kongen indledte i foråret 1938 en ny arrestationsbølge, hvor ca. 1000 jerngardister blev fængslet. Som hævn iværksatte Horia Sima, som var leder, mens Codreanu sad indespærret, en terrorkampagne, hvilket blot udløste ny regeringsvold til genæld. Således blev Codreanu og 12 andre ledere myrdet under det, politiet betegnede som et flugtforsøg. Volden ville ingen ende tage. På ny myrdede Jerngarden regeringslederen Armand Călinescu (1893-1939), hvorefter politiet slog 300 legionærer ihjel over hele landet.

Efter denne sidste kampagne mod Jerngarden i 1938 blev den tvunget i defensiven. Mange flygtede til Tyskland eller gik under jorden. Men to år senere vendte Jerngarden tilbage til rumænsk politik, denne gang som medlemmer af regeringen.

• Horia Sima
• Rumæniens historie