Place de la Concorde

I 1748 besluttede borgerskabet i Paris at opføre en rytterstatue af Ludvig 15. for at fejre, at han var helbredt efter en alvorlig sygdom. Der blev derfor udskrevet en konkurrence for at finde den bedste placering til den. Vinderen, Ange-Jacques Gabriel, foreslog en simpel lerstampet plads for enden af Tuileriehaven. Det var uden for centrum, men pegede ud mod byudviklingsområder vest for byen.

Kongen ejede det meste af denne jord, så de nødvendige ekspropriationer kunne begrænses. I 1753 blev der udskrevet en konkurrence om udviklingen af den nye plads, og rytterstatuen blev afsløret den 20. juni 1763. Kongen var klædt som en romer og havde en laurbærkrans om hovedet. Sokkelens relieffer viste kongens dyder: styrke, retfærdighed, forsigtighed og fred.

Den 30. maj 1770 blev nogle af bryllupsfestlighederne i anledning ægteskabet mellem dauphinen (kronprinsen, den senere Ludvig 16.) og ærkehertuginde Marie-Antoinette af Østrig fejret med fyrværkeri. En brand udløst af faldende raket skabte panik i tilskuerne, og 132 mennesker blev trampet ned eller kvalt.

Pladsen stod færdig i 1772 afgrænset af en ottekantet indhegning med rækværk og tyve meter brede grøfter. Kun nordsiden af pladsen blev bebygget, og bygningerne fik udsigt over Seinen.

Placeringen af pladsen gjorde den til et sted man passerede til og fra Paris, og under Den Franske Revolution var den et af det store samlingssteder, især fordi én af guillotinerne stod her i længere tid.

Den 13. juli 1789 plyndrede en folkemængde Hôtel du Garde-Meuble de la Couronne (Den kongelige institution for møbler, gobeliner, våben m.v.) for våben for at gå mod Bastillen. Det er den nordøstlige af de to bygninger på pladsen. Den 6. oktober 1789 kom kortegen med Ludvig 16., Marie-Antoinette og dauphinen hen over pladsen, da folket havde tvunget kongefamilien fra Versailles til Tuilerie-paladset.

Dagen efter monarkiets afskaffelse, den 11. august 1792, blev rytterstatuen af Ludvig 15. væltet ned fra sin sokkel og sendt til omsmeltning. Ved samme lejlighed fik pladsen navnet Place de la Révolution. Året efter, den 23. thermidor, år I (den 10. august 1793), blev der opstillet en frihedsgudinde på den tomme sokkel. Hun var iført en rød hue og havde et spyd i højre hånd. Statuen blev fjernet i juni 1800.

Guillotinen blev midlertidigt flyttet hertil fra Place du Carrousel i oktober 1792. Her skulle nogle af de tyve, der havde stjålet kronjuvelerne, henrettes, nær gerningsstedet for deres forbrydelse. Den kom tilbage igen den 2. pluviôse, år I (den 21. januar 1793) for at blive brugt til henrettelsen af Ludvig 16. Fra den 22. floréal, år I (den 11. maj 1793) til den 21. prærie, år II (den 9. juni 1794) stod guillotinen her permanent. Af de 2.498 personer, der blev guillotineret i Paris under revolutionen, blev 1.119 henrettet på Place de la Révolution. Blandt dem var, udover Ludvig 16., dronning Marie-Antoinette, Charlotte Corday, hertug Philippe d'Orléans, Madame du Barry (kongens elskerinde), George-Jacques Danton og Maximilien Robespierre.

Den 3. brumaire år IV (den 25. oktober 1795) kort før oprettelsen af Direktoriet, besluttede man at omdøbe Place de la Révolution til "Place de la Concorde" for at markerer forsoning efter Terrorregimet (1792-1795).

Place de la Concorde var et politisk problem for regeringerne i 1800-tallet, fordi terroren og henrettelserne, blandt andet af den kongelige familie, vækkede blodige minder. Frihedsgudinden var blevet fjernet under konsulatet, og der var forskellige planer for pladsen, der ikke blev til noget. Efter revolutionen i juli 1830, fik pladsen navnet "Place de la Concorde" tilbage.

I 1831 tilbød Egyptens vicekonge, Méhémet Ali, Frankrig de to obelisker, som dengang markerede indgangen til Luxor-templet i Theben. Kun den ene af dem kom til Paris den 21. december 1833. Det var Ludvig-Filip (den såkaldte borgerkonge), der besluttede, at den skulle stå på Place de la Concorde. Opstillingen af obelisken var en teknisk bedrift, der fandt sted den 25. oktober 1836 med over 200.000 tilskuere inklusive den kongelige familie.

Mellem 1836 og 1846 blev pladsen omdannet af arkitekten Jacques Ignace Hittorff. Han tilføjede to store fontæner på hver side af obelisken og omkransede pladsen med lygtepæle og søjler. De to fontæner, der blev indviet den 1. maj 1840, hylder sejladsen på floder og have, den nordlige repræsenterer Rhinen og Rhône samt drue- og hvedehøsten, og den sydlige Middelhavet, andre have og fiskeriet. Han tilføjede også de otte statuer, der omkranser pladsen, og som repræsenterer det franske rige udtrykt ved byerne: Brest, Rouen, Bordeaux, Nantes, Lyon, Marseille, Lille og Strasbourg.

I 1854 blev grøfterne opfyldt for at skabe bedre plads til trafikken.

Den 30. januar 1918, under et tysk bombeangreb mod Paris, skete der et fransk flystyrt på pladsen. Flyet havde en motorfejl og fløj i lav højde over Paris. Piloten blev nødt at forsøge at lande i byen og valgte Place de la Concorde. Han og mekanikeren blev hårdt såret. Den 18. november samme år indgik man ved en civil ceremoni afslutningen på 1. Verdenskrig på Place de la Concorde.

På grund af størrelsen er Place de la Concorde velegnet til store forsamlinger, både festlige og mindre festlige. En højreekstremistisk menneskemængde demonstrerede den 6. februar 1934 mod demokratiet, og sammenstød med politiet efterlod tyve døde og mere end to tusinde sårede. I anledning af Revolutionens 200-års jubilæum, den 14. juli 1989, sang den amerikanske sopran Jessye Norman, klædt i en kjole i det franske flags farver, den franske nationalsang, Marseillaisen, foran ti tusinde tilskuere.

Der har også efter 1934 været voldsomme sammenstød med mange sårede. Inden for de seneste år er det sket både i forbindelse med ”De gule Vestes” protester i 2018 og 2019 og protesterne mod pensionsreformen i marts 2023.

Obelisken har inspireret til forskellige events. Den 1. december 1993, i anledning af Verdens AIDS-dag, trak foreningen ”Act Up-Paris” et tredive meter langt kondom ned over obelisken og omdøbte den symbolsk til: "Place des morts de SIDA" ('de AIDS-dødes plads'), og den 31. december 1999 besteg den franske klatrer, Alain Robert, obelisken uden tilladelse og uden nogen sikkerhedsforanstaltninger.

I oktober 2015 installerede kunstneren Milène Guermont sit værk PHARES her i seks måneder. Denne tredive meter høje skulptur, der var rejst uden på obelisken, var et gyldent aluminiumsnet med blinkende billygter.

Siden 1975 er Tour-de-France sluttet med mål på Champs-Élysées og har forinden kørt adskillige runder, hvor ankomsten til boulevarden sker via Place de la Concorde.

Hvert år, den 14. juli, på Bastilledagen er her en stor militærparade, der går fra Triumfbuen ned til Place de la Concorde. Her er bygget tribuner, hvor soldaterne hilser præsidenten, regeringen, repræsentanter for myndigheder, det diplomatiske korps og særligt indbudte udenlandske gæster.

Place de la Concorde er et at de steder, hvor der afvikles konkurrencer under De Olympiske Lege 2024. Fra midlertidige tribuner vil op til 30.000 tilskuer kunne følge konkurrencerne i street basketball, freestyle BMX, breakdance og skateboard. Efter Legene vil den halvdel af pladsen, der ligger mellem obelisken og Tuilerihaven forblive fodgængerområde.