Kommunalreformen var 1960'ernes reform af det danske kommunestyre. Den blev endeligt gennemført med virkning fra den 1. april 1970. Formålet var at skabe kommunale enheder, der ville blive i stand til at varetage flere opgaver end hidtil. Reformen benævnes sædvanligvis "1970-reformen" og var en inddelingsreform.
Ved kommunalreformen ændredes den kommunale inddeling, idet antallet af kommunale enheder begrænsedes fra ca. 1.300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amtskommuner til 275 kommuner og 14 amtskommuner. Fra januar 2007 ændrede strukturreformen denne opdeling, hvor der i årene forinden var gennemført enkelte kommunesammenlægninger, særligt på Bornholm.
Den tidligere sondring mellem landkommuner (amtskommuner og sognekommuner) og købstadskommuner blev ophævet af kommunalreformen og erstattet af to kommunale niveauer for hele landet. Undtagelsen var Københavns og Frederiksberg Kommuner, der fortsat varetog både amtskommunale og såkaldt primærkommunale opgaver. Ved siden af de 14 amtskommuner fandtes en regional statslig forvaltning, hvor enheden benævntes statsamter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.