Et nulsumsspil er et spil, hvor den samlede gevinst til alle spillere er nul, uanset hvilke strategier der måtte være valgt. Det, som én spiller vinder, må derfor være det, andre spillere taber. I et nulsumsspil for to personer er de to spilleres interesser derfor altid i direkte modstrid med hinanden.
Nulsumsspil, og blandt disse især et nulsumsspil for to personer, har haft en væsentlig rolle i spilteoriens udvikling, da deres struktur er tilpas simpel, og det gør dem egnede til afprøvning af begreber og løsningsmetoder. Man kunne udlede en række egenskaber, som var tilstrækkelig overbevisende, således at spilteori blev etableret som en selvstændig disciplin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.